NOMINEL EFFEKT
80 – 117 HK

KAPACITET
3.600 CM³

CYLINDRE
4

MAKSIMAL PUMPEFLOWHASTIGHED
48 – 64 l/MIN

T4S

FULDT OPDATEREDE

Med New Hollands T4S traktorer med 55 – 75 hk får du den perfekte balance mellem moderne effektivitet og kravene til en enkel traktor, der gør lige nøjagtig det, du har behov for. Basismodellerne med 2WD og ROPS opfylder behovet for en grundlæggende, pålidelig og økonomisk arbejdshest. Modeller med 4WD giver øget trækkraft og endnu større stabilitet. Har du brug for en kabine? T4S traktorer fås med en moderne kabine med fire stolper, der giver denne traktorklasse bedste udsyn hele vejen rundt og et fantastisk førermiljø. Brug for en frontlæsser? Den nye 555LU frontlæsser er mulig at bestille fra fabrik, specielt designet til T4S. Den er stærk og holdbar og har mekanisk selv-nivellering som standard. En T4S kan fås med mekanisk 8×8 eller 12×12 transmissioner, med et 20×20 krybegear som ekstraudstyr, der muliggør hastigheder helt ned 0,14 km/t. Du kan få den konfiguration, der passer til gård eller mark, hobbylandbrug eller producenter af halm og foder. Har du behov for hurtig manøvredygtighed? Der kan fås et hydromekanisk vendegear til koblingsfrie skift mellem frem og tilbage. Arbejder du med tunge redskaber monteret bagpå? Med en T4S har du fordelen af kræfterne fra en lift bagpå op til 3000 kg, hvilket giver klassens bedste præstation med Lift-O-Matic-liftstyring som standard. Servounderstøttet aktivering af PTO’en med en blød start, der let kan moduleres, er en del af en traktor, der er bygget til at opfylde moderne krav om effektivitet og brugervenlighed med traditionel enkelhed og let vedligeholdelse.

Gå på opdagelse i serien

førermiljø

ENKELHED MØDER MODERNE TANKEGANG

Tag dig tid til at danne dig et overblik over New Hollands T4S traktor, og så vil du opdage, at disse traktorer tilbyder den perfekte balance mellem traditionelt traktordesign og moderne ergonomi. Nye brugere vil hurtigt føle sig komfortable og værdsætte, at de let kan nå det, de har brug for til at arbejde sikkert og effektivt med traktoren. Med den nye generation af kabiner bringer vi denne traktorklasse op på et nyt niveau. De fire stolper og glas fra stolpe til stolpe giver kabinen et perfekt udsyn. Endnu en god funktion er et glastagpanel, der kan åbnes, og som gør det let at arbejde præcist med læsser, hvis traktoren er forsynet med en sådan. Meget effektivt varme- og ventilationssystem sikrer, at føreren føler sig komfortabel, uanset vejret. Der er også mulighed for air-condition (ekstraudstyr).

Betjeningselementer

VI KLARER ERGONOMIEN. DU KONCENTRERER DIG OM ARBEJDET

For mere end 20 år siden hævede New Holland med sin TN traktorserie standarden inden for design af små traktorer. Fra starten blev disse små traktorer i den nye generation bygget omkring førerens behov, og gennem omfattende forskning fandt man den bedste placering af alle de vigtigste betjeningselementer. TN traktorer sætter en ny standard, hvad angår det perfekte forhold mellem fører og traktor. Fra disse oprindelige ideer nyder T4S traktorerne godt af yderligere udviklinger af moderne traktordesign. Det kan godt være, at en T4S er enkel, men det må ikke forveksles med basal. Hver en øre til vores forskning investeres for at gøre dig og vores traktorer mere produktive. Designkvalitet går hånd i hånd med produktionskvalitet. Alt, hvad du rører ved, føles robust. Alle materialer er beregnet til at kunne modstå et hårdt livs udfordringer. Du investerer i New Holland. Vi investerer i levering af høj kvalitet i design og udførelse.
 

motor

REN, STÆRK, PRODUKTIV

Den trecylindrede S8000 motorserie, der driver T4S traktorerne, er udviklet specielt til intensivt landbrugsarbejde. De yder uovertruffen effekt, fantastisk moment og økonomi, og de er forsynet med CEGR- og DOC-efterbehandlingsteknologi, så Stage V-emissionsstandarder overholdes. Med forlængede serviceintervaller tilbyder disse økonomiske drivenheder den robuste driftssikkerhed og lange levetid, som ejere af små traktorer kræver af deres investering. Motorerne kører smidigt og stille under arbejde, hvor det maksimale moment udvikles ved bare 1400 omdr/min. for at sikre hurtig reaktion, når der stødes på en pludselig belastning, og brændstofeffektiviteten sikres ved lave motorhastigheder. Momentstigningen på T4S motoren er også imponerende, helt op til 54% på model T4.55S, hvilket sikrer hurtig reaktion under vanskelige forhold, og man undgår behovet for at skifte til et lavere gear ved f.eks. arbejde med rotorharve og transport.

transmission og aksler

GENNEMPRØVET, MEKANISK ENKELHED

Den rigtige transmissionshastighed til opgaven er nøglen til en alsidig præstation. Med T4S traktorerne kan du vælge mellem tre hovedgearkasser: to områder 8×8, tre områder 12×12 eller tre områder 20×20 med krybegear. Alle transmissioner har de samme velkendte fire synchromesh-hastigheder i hvert område, hvilket gør det let at skifte gear undervejs. Den store spredning af hastigheder passer til mange forskellige anvendelser, og mulighed for krybegear udvider yderligere denne alsidighed. Med krybegearet kan T4S arbejde med hastigheder helt ned til 0,14 km/t.

Frontlæsser

DESIGNET TIL FORMÅLET FOR PRODUKTIVITET

De nye 555LU frontlæssere med mekanisk selvnivellering passer perfekt til alle 3 T4S modeller og kan bestilles direkte fra fabrikken. Frontlæsseren sidder lavt over hjelmen for øget udsyn, der gør arbejdet let, og en mere sikker oplevelse ved betjening. Arbejdet med frontlæsserne er komfortabelt med det nye ergonomisk designede joystick og dobbeltvirkende midtmonteret ventil. Udstyr der kan eftermonteres af forhandleren omfatter en 3-funktions fordelerventil til brug med redskaber som f.eks. en hydraulisk balle-grab samt smooth-ride kontrol for arbejde i hårdt terræn. Euro-Type redskabslås er standard for nem kompatabilitet med redskaber.

pto og hydraulik

UTROLIG ALSIDIGHED

Med en kapacitet på op til 3.000 kg på bageste lift har en T4S traktor kræfterne til at arbejde med mange forskellige fuldt monterede redskaber. Det betyder, at disse alsidige traktorer kan klare langt flere opgaver end konkurrenternes traktorer i samme klasse. Læg dertil et imponerende hydraulikflow på op til 47,7 l/min. og et valg mellem op til tre fjernventiler bagpå samt to midtermonterede ventiler. Yderligere er der et valg mellem 540/540E og kørehastighedsafhængig PTO. Det kan godt være, at en T4S er enkel, men den er ikke på nogen måde basal.

tilgændelige modeller

T4.55S

Nominel motoreffekt ISO TR14396 – 
ECE R120 (kW/hk)
41/55
Maks. drejningsmoment ISO TR14396 
(Nm ved omdr/min.)
258 ved 1400

T4.65S

Nominel motoreffekt ISO TR14396 – 
ECE R120 (kW/hk)
48/65
Maks. drejningsmoment ISO TR14396 
(Nm ved omdr/min.)
291 ved 1400
 

T4.75S

Nominel motoreffekt ISO TR14396 – 
ECE R120 (kW/hk)
55/75
Maks. drejningsmoment ISO TR14396 
(Nm ved omdr/min.)
341 ved 1400

Specifikasjoner

finn din nærmeste forhandler

Ønsker du mer informasjon om våre maskiner og hvordan de kan dekke dine krav og behov?
Ta kontakt med din nærmeste forhandler.

brosjyre

T4S

Ubesværet ejerskab

T4S Stage V er designet til hårdt arbejde men har alligevel forlængede serviceintervaller på 600 timer. Alt dagligt vedligeholdelsesarbejde udføres hurtigt og let, hvilket betyder, at du tilbringer mere tid med det, en T4S gør bedst: at arbejde. Vil du gerne have mere? Hvad siger du så til effektive, pålidelige, common rail motorer, der er kompatible med biodiesel.

Absolut køreglæde

Basismodellen med ROPS (uden kabine) samt modeller med moderne kabine med fire stolper og luftaffjedret sæde som standard prioriterer alle førerens komfort højt. T4S traktorerne med kabine sætter nye standarder i denne traktorklasse med panoramaudsyn til alle redskaber. Et effektivt varme- og air-conditionanlæg (ekstraudstyr) sikrer, at du har det komfortabelt hele året rundt. Hvis du konfigurer en ROPS-model, behøver du heller ikke at mangle noget. Der er et affjedret komfortsæde og godt anbragte betjeningselementer standard.

Alsidighed

T4S er kompakt og manøvredygtig med et udvalg af hydraulisk effekt og alsidige transmissioner, der betyder, at forskellige behov kan opfyldes, og at det kan blive din eneste traktorløsning. Den har det lige fint med læsserarbejde hjemme på gården med den nye 555LU frontlæsser som med en lang række redskaber i marken, parken eller i boligområdet. T4S er altid alsidig, uanset om det er med ROPS eller kabine, to- eller firehjulstræk.

Ydelse og produktivitet

S8000 Seriens letkørende motorer har masser af effektiv og pålidelig effekt på op til 75 hk samt en fantastisk brændstoføkonomi og imponerende momentegenskaber. Med sin ideelle balance mellem effekt, vægt og størrelse er T4S beregnet til at yde optimalt i en lang række forskellige opgaver. Dens effekt og produktivitet passer perfekt til små gårde og mælkebrug, fordi specifikationen passer til mange områder fra kommunale opgaver til godser og maskinstationer.

Stille. Komfortabel. Rummelig.

Den nye generation af kabiner på T4S har et fladt gulv uden en transmissionstunnel, og det gør den mere rummelig. Brede døre sikrer let adgang til den komfortable kabine, og en række mekanisk eller luftaffjedrede sæder giver en komfortabel kørsel. Varme- og ventilationspakken er effektiv og holder kabinen fri for dug om vinteren og dejligt kølig om sommeren. Lavt lydniveau reduceret træthed, og en kraftig belysningspakke gør nat til dag. Med en T4S traktor får du kabinefunktioner fra de store traktorer i en lille traktorpakke.

Fremragende udsyn hele vejen rundt

Vi overdriver ikke, når vi siger, at den nye generation af kabiner har udsyn hele vejen rundt. Designet med fire stolper betyder, at der er panoramaudsyn fra førersædet. Hvor der er begrænset plads, eller når der arbejdes i marken, understøtter et godt udsyn produktiviteten. Se mere, gør mere.

Foldbart passagersæde

Så rummelig er T4S kabinen, at der også kan være et passagersæde. Foldbart og med sele, så er man sikker på let brug og tryghed

Belysnings-pakke til kabinens tag

På en T4S leverer fire integrerede taglygter den ekstra belysning, du har brug for. Lysstrålen lyser ind i mørke bygninger, eller den hjælper dig med at få øje på de sidste baller på en mark.

Forberedt til radio

Alle modeller er som standard forberedt til radio, og de er kompatible med alle almindelige indbygningsradioer.

Bare vælg dit design og monter den, så har du musik for ørerne.

ROPS traktorførere – vi tænker også på dig

Hos New Holland prioriterer vi traktorførernes komfort. Sæt dig bag rattet i en hvilken som helst T4S traktor, og arrangementet af betjeningselementerne, pedalernes højde, rattets placering og komforten viser vores fokus på føreren. Hvert greb og hver kontakt samt pedal er anbragt, så alt er let at betjene. Derudover kommer motorens lave lydniveau, og så forstår du, hvorfor ROPS versionen (uden kabine) af T4S stadig yder klassens bedste komfort.

FOPS teknologi

Kabinen tilbyder FOPS teknologi (Falling Object Protection System) – altså beskyttelse mod faldende objekter. 

Lignende beskyttelsesmuligheder findes også ved ROPS (uden kabine)

Enkelt og godt design

Transmissionsgreb, gashåndtag, fjernventilgreb, hævning/ sænkning af bageste lift, Lift-O-Matic™, PTO og elektriske kontakter, alt er grupperet præcist, hvor du forventer, det skal være.

Enkle betjeningselementer er med til at give sikkerhed og høj produktivitet hele arbejdsdagen igennem.

Effektiv PTO-betjening

PTO-grebet er monteret på venstre konsol, lige der hvor føreren ønsker det.

PTO-grebene gør det let at finjustere effekten til redskabet.

Justerbar ratstamme

Den ideelle køreposition kan let indstilles, da ratstammen kan tippes ved at træde på en praktisk pedal

Den rigtige effekt til dine behov

Den rigtige traktor er den, der har den ydelse, du skal bruge, og ikke den overskydende effekt, som du aldrig kommer til at anvende. Med T4S er der valgt 55, 65 og 75 hk, da det afspejler de opgaver, som disse traktorer er beregnet til. Du kan vælge effekt efter dit specifikke behov, uanset om det er på gården eller i marken.

Imponerende momentreserve

Nogle motorer yder måske ikke en ensartet præstation under ekstreme forhold. Det sker ikke med T4S. Med den seneste generation af turboladere med kraftige mellemkølere drager S8000 motorerne fordel af et konstant flow af afkølet luft til øget forbrændingseffektivitet uanset temperaturen, og de yder en imponerende momentstigning på op til 54%.

Forlængede service-intervaller

Med forlængede motor-serviceintervaller på 600 timer er T4S bygget til at reducere driftsomkostninger gennem hele levetiden. De daglige kontroller kan udføres hurtigt, og det gør det let altid at holde T4S i topform.

Klar til at arbejde, lige fra nøglen drejes

De trecylindrede S8000 motorers kompakte design har mange fordele. Ikke alene reducerer den korte motorblok T4S traktorens samlede længde, det kompakte design varmes hurtigt op, så motoren når sin topdriftstemperatur på ingen tid.

To arbejds-områder

Basistransmissionen med 8×8 har et bredt udvalg af hastigheder og passer perfekt til behovene på den lille gård og i mælkebrug

Opdelt i to områder, med fire hastigheder i hver, og føreren benytter koblingspedalen og det ratstammemonterede retningsgreb til at vælge frem eller tilbage

Tre områder, tolv arbejds-hastigheder

 Til opgaver, der kræver et bredere hastighedsområde, er der mulighed for at anvende en 12×12 transmission

Denne transmission har fire hastigheder i hvert af de tre arbejdsområder med det traditionelle ‘H’-skiftemønster

En 20×20 transmission med krybegear (ekstraudstyr) giver otte krybegearshastigheder i det lave område og i mellemområdet

Læsservenlig Powershuttle

T4S modellerne tilbydes med en ratstammemonteret, hydraulisk Powershuttle.

Til arbejde med frontlæsser eller til hurtige vendinger på forageren øger den hydrauliske Powershuttle virkelig produktiviteten.

Vending med 2WD

T4S traktorer med 2WD har en venderadius på 3,65 m.

Ideelt til arbejde i omgivelser med begrænset plads eller til lettere arbejde med foder, halm eller på gården.

Træk med 4WD

Modeller med 4WD har en ubremset venderadius på kun 4,7 m.

En T4S har differentiale foran med begrænset slip, så du har trækkraften, når du har brug for det, og en fantastisk manøvredygtighed.

Mekanisk fodbetjent differentialespærre bagtil er standard.

Stort dækudvalg

Du kan bestille en T4S med lige netop de dæk, der passer til dine specifikke behov.

Et stort udvalg af dæk, så det er muligt at opfylde behovene på små gårde og mælkebrug og op til specialistbedrifter.

Dynamiske forskærme

Styrevinklen er øget takket være de dynamiske forskærme på modeller med 4WD.


En fjedermekanisme forhindrer skærmene i at berøre traktorens chassis, men hjulene kan fortsætte til maksimalt udslag.

Forberedelse til læsser betyder, at joysticket er lige nøjagtig der, hvor du ønsker det

En T4S, der er forberedt til læsser, er forsynet med et joystick, der er placeret lige der, hvor du skal bruge det, med integrerede funktioner der giver glidende betjening af læsseren.

Se ud over tagets linje

Alle kabinemodeller er forsynet med et panoramatag, der giver et lyst og luftigt miljø.

Tagpanelet kan åbnes, hvis der ønskes ekstra ventilation, og vinduet er forsynet med et solgardin, der kan trækkes ind og ud.

Lavt monterings-punkt

Monteringsbeslagene på T4S traktorerne sidder lavt for at sikre ekstra godt udsyn fremad og ned samt for at forbedre stabiliteten når læs er løftet helt op. Sikkerhed og produktivitet følges ad.

Lift-O-Matic™ til hurtige vendinger

Med en T4S traktor får du de velkendte fordele ved Lift-O-Matic. Lift-O-Matic er velkendt fra mange generationer af New Holland traktorer, så det er muligt at løfte og sænke redskaber til en forudindstillet position med fingerspidsen. Ved en vending på forageren behøver du bare at trykke på en kontakt for at hæve bageste lift til en forudindstillet maksimumhøjde, og du gør det samme for at sænke ophænget til din valgte indstilling.

Stærkt og let at justere

Den bageste lift på T4S traktorerne følger det kendte New Holland design, med teleskopisk justering af trækarmene og justerbare løftestænger eller lynkoblinger. Den bageste CAT II-lift har gennemgået strenge kontroller og en omfattende kvalitetskontrol. Det har en maks. løftekapacitet på 3000 kg*, så det kan anvendes sammen med de tungeste redskaber til montering bagpå.
* med ekstra liftcylinde

PTO med Economy hastighed

PTO-systemet med direkte træk reducerer effekttabet fra motoren og antallet af sliddele i transmissionen, hvilket øger produktiviteten og driftssikkerheden. PTO-koblingen med blød start aktiveres af et særligt greb i kabinen. Det giver føreren mulighed for gradvist at tilføre effekt til et drevet redskab. Der kan vælges mellem forskellige PTO-hastigheder, herunder kørehastighed, 540 og 540 ECO.

Tre fjernventiler bagpå

Konfigurer op til tre fjernventiler bagpå og nyd godt af en hydraulikpumpeydelse på 47,7 l/min., uafhængigt af styrekredsløbet.

Midter-monterede fjernventiler - Ikke kun til læssere

En forberedelsespakke til læsser omfatter to midtermonterede fjernventiler, der styres med det ergonomisk anbragte joystick. Med det kan T4S anvendes med en lang række specialredskaber, også frontmonterede redskaber.

Kontakt oss direkte

Hvis du har spørsmål du vil svare på, kan du ringe direkte til oss